Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 13 af 16. marts 2001 om betalingsjagt og -fiskeri.

 

I medfør af §§ 7-8, § 10, §§ 12-13, § 15, stk. 4, § 16 stk. 2, §17 i landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt samt § 8, §§ 25-26 samt § 33, § 34 i landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri fastsættes:

 

Anvendelsesområde

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på betalingsjagt og -fiskeri på Grønlands land- og fiskeriterritorium.

 

Betalingsfiskeri

§ 2. Betalingsfiskeri må kun udøves af personer med gyldigt fisketegn. Fisketegn er personlige og må ikke overdrages, udlånes eller lignende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer under 15 år i følge med en voksen er omfattet af dennes fisketegn. Aldersdokumentation skal medbringes.
Stk. 3. Enhver skal på forlangende fra politi, jagt- og fiskeribetjente eller andre af Direktoratet for Erhverv dertil bemyndigede personer kunne fremvise dokumentation for sin fiskeret i form af gyldigt fisketegn.

§ 3. Fisketegn udstedes af Direktoratet for Erhverv.
Stk. 2. Direktoratet for Erhverv kan pålægge kommunerne at varetage den nødvendige administrative forvaltning af betalingsfiskeri, ligesom Direktoratet for Erhverv kan bemyndige institutioner og turistkontorer til at forestå forvaltningen af udstedelse af fisketegn.

§ 4. Fisketegn giver ret til at udøve fiskeri med stang, pilk eller lignende håndredskaber efter følgende regler:
1) Fisketegn A, er gyldigt for et døgn fra udstedelsestidspunktet.
2) Fisketegn B, er gyldigt for en uge fra udstedelsestidspunktet.
3) Fisketegn C, er gyldigt for en måned fra udstedelsestidspunktet.
Stk. 2. Direktoratet for Erhverv kan stille krav om afrapportering af antallet af udstedte fisketegn og fangstmeldinger.
Stk. 3. Fisketegn, jf. stk. 1, giver alene ret til fiskeri efter de regler, der er fastsat i øvrig lovgivning omkring fiskeri.

§ 5. Ved udstedelse af fisketegn opkræves en betaling, hvis størrelse fastsættes af Direktoratet for Erhverv. Betalingen tilfalder Landskassen.

 

Betalingsjagt på moskusokser

§ 6. Landsstyremedlemmet for Erhverv afsætter en kvote til betalingsjagt inden for de fastsatte kvoter til jagt på moskusokser, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Kvoten fordeles blandt de der har opnået tilladelse i medfør af § 8 stk. 2. Kvoten kan fastsættes for en periode af op til 3 år.
Stk. 3. Ved betalingsjagt på moskusokser i Ivittuut Kommuniat, fastsætter Landsstyremedlemmet for Erhverv efter indstilling fra kommunen en kvote til betalingsjagt på moskusokser.

§ 7. Betalingsjagt på moskusokser må kun arrangeres af personer eller selskaber, som har opnået tilladelse hertil af Direktoratet for Erhverv jf. § 8 stk. 1. Tilladelsen er tidsbegrænset og skal tages i brug indenfor et år, i modsat fald bortfalder tilladelsen. Tilladelsen er personlig og må ikke sælges eller overføres.

§ 8. Tilladelse til at arrangere betalingsjagt på moskusokser opnås ved ansøgning til Direktoratet for Erhverv. For at opnå en sådan tilladelse skal ansøgeren kunne dokumentere at være i stand til at arrangere betalingsjagt på moskusokser. Dokumentationen kan blandt andet bestå i at have gennemført de for betalingsjagt relevante moduler under den af Greenland Tourism A/S, Grønlands Turistråd etablerede outfitteruddannelse. Arrangøren skal endvidere anvende kvalificerede guides, jf. stk. 2.
Stk. 2. Ved kvalificerede guides forstås personer, der
1) har kendskab til gældende jagt- og fredningsbestemmelser, samt regler fastsat i våbenloven,
2) har relevant viden om moskusokser,
3) kan forestå trofæpræparation på kvalificeret vis,
4) har kendskab til relevante fremmedsprog,
5) kender det konkrete jagtområde,
6) har jagtmæssig ekspertise, og
7) kan afvikle betalingsjagtarrangementer sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Stk. 3. For at opnå tilladelse til at arrangere betalingsjagt på moskusokser kan der, udover de i stk. 1. nævnte kriterier, lægges vægt på om ansøger råder over de fornødne fysiske faciliteter til at afvikle et betalingsjagtarrangement, har skattepligt til Grønland samt har fangst/jagt eller turisme som hovederhverv.
Stk. 4. Betalingsjagtarrangøren eller én af dennes ansatte skal selv være tilstede ved afviklingen af et betalingsjagtarrangement.

§ 9. Direktoratet for Erhverv udsteder et certifikat for hver moskusokse, der må nedlægges ved betalingsjagt. Direktoratet for Erhverv kan pålægge betalingsjagtarrangøren at udfylde certifikatet, hvorefter certifikatet er gyldigt.
Stk. 2. Betalingsjagtarrangøren skal inden sæsonstart rette henvendelse til Direktoratet for Erhverv med henblik på udlevering af engangsplomber. Efter nedlæggelsen skal disse benyttes til identifikation af de nedlagte dyr, ved fastgørelse på dyrets køller, således at der er tale om en stabil og iøjnefaldende placering.
Stk. 3. Certifikatet giver samtidig ret til at nedlægge mindre vildt samt fiskeri i én uge, jf. § 4, stk. 1, nr. 2 og § 15, stk. 1 og stk. 5, nr. 2, jf. dog § 15, stk. 3.

§ 10. Betalingsjagtarrangøren skal på forlangende fra politiet, jagt- og fiskeribetjente eller andre af Landsstyret bemyndigede personer kunne fremvise gyldig dokumentation i form af certifikat og engangsplomber, jf. § 7 og § 9, stk. 1 og 2.
Stk 2. Betalingsjagtarrangøren skal sikre, at kød og skind fra nedlagte dyr hjemtages eller deponeres.

§ 11. Betalingsjagtarrangøren skal senest 1 måned efter hver jagtperiodes afslutning afsende en rapport til Direktoratet for Erhverv med oplysning om nedlagte dyrs antal, køn og alder samt tidspunkt og sted for nedlæggelse. Dette gælder også for mindre vildt nedlagt i henhold til § 13, stk. 3.

§ 12. Ved udstedelse af certifikat til at nedlægge moskusokser ved betalingsjagt, jf. § 9, stk. 1, opkræves en betaling for hvert dyr, der ifølge certifikatet må nedlægges. Betalingens størrelse fastsættes af Direktoratet for Erhverv og tilfalder Landskassen, jf. dog stk. 2.
Stk 2. Ved betalingsjagt på moskusokser i Ivittuut Kommuniat fritages betalingsjagtarrangøren for den i stk. 1 nævnte betaling pr. nedlagt moskusokse til Landskassen.

§ 13. Det påhviler betalingsjagtarrangøren at sikre, at personer der deltager i et betalings-jagtarrangement kan forevise gyldig våbentilladelse fra hjemlandet.
Stk. 2. Personer, der efter § 9, stk. 1 har erhvervet ret til at nedlægge en moskusokse skal til en hver tid under jagten kunne forevise gyldigt certifikat.

§ 14. Hjemmestyrets bekendtgørelse om beskyttelse af moskusokser fastsætter yderligere regulering af betalingsjagt.

 

Betalingsjagt på mindre vildt

§ 15. Direktoratet for Erhverv kan give tilladelse til at arrangere betalingsjagt på mindre vildt. Ved mindre vildt forstås, fugle, sæler og mindre landpattedyr, herunder dog ikke rensdyr. Tilladelsen er personlig og må ikke overdrages.
Stk. 2. Tilladelsen er gyldig i 2 år. Såfremt der i gyldighedsperioden sker overdragelse af tilladelsen bortfalder denne med øjeblikkelig virkning.
Stk. 3. Betalingsjagt på mindre vildt må kun finde sted i følge med den pågældende betalingsjagtarrangør.
Stk. 4. For at opnå tilladelse efter stk. 1 skal betalingsjagtarrangøren kunne dokumentere at være i stand til at opfylde kravene i nr. 1-6. Dokumentation kan blandt andet bestå i at have gennemført de for betalingsjagt relevante moduler under den af Greenland Tourism A/S, Grønlands Turistråd etablerede outfitteruddannelse.
1) kendskab til gældende jagt- og fredningsbestemmelser, samt regler fastsat i våbenloven,
2) kendskab til det konkrete jagtområde,
3) jagtmæssig ekspertise,
4) at betalingsjagtarrangementet afvikles sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
5) relevant viden om byttedyrene,
6) kendskab til turistbranchen.
Stk. 5. Tilladelse til betalingsjagt på mindre vildt giver ret til at udøve jagt eller fangst efter følgende regler:
1) Betalingsjagt på mindre vildt (A), gælder for et døgn fra udstedelsestidspunktet.
2) Betalingsjagt på mindre vildt (B), gælder for en uge fra udstedelsestidspunktet.
Stk. 6. Personer der ønsker at opnå ret til at udøve jagt eller fangst på mindre vildt skal kunne forevise gyldig våbentilladelse fra sit hjemland til betalingsjagtarrangøren.

§ 16. Betalingsjagtarrangøren skal en gang årligt inden 10. januar fremsende en rapport til Direktoratet for Erhverv for det foregående år med oplysning om blandt andet antal vildt, indtægter ved betalingsjagt på mindre vildt samt tidspunkt og sted for nedlæggelse.

§ 17. Ved udstedelse af tilladelser til betalingsjagt i medfør af § 15 opkræves en betaling fastsat af Direktoratet for Erhverv. Betalingen tilfalder Landskassen.

§ 18. Betalingsjagt på mindre vildt skal foregå efter de gældende regler for fangst og jagt på de pågældende dyrearter.

 

Dispensationsadgang

§ 19. Landsstyret kan dispensere fra reglerne i denne bekendtgørelse hvis hensynet til videnskabelige undersøgelser eller andre særlige forhold tilsiger det.

 

Foranstaltninger

§ 20. Overtrædelse af §§ 2, 7, 10, 13, stk.1 og 15, stk. 1 og 6 kan medføre bøde og konfiskation af fangsten.

§ 21. Tilladelse til at udbyde betalingsjagt i medfør af § 7 og § 15 kan tilbagekaldes af Direktoratet for Erhverv, hvis
1) betalingsjagtarrangøren overtræder gældende jagt- og fredningsbestemmelser, samt regler fastsat i våbenloven;
2) de biologiske forudsætninger for tilladelsen er væsentligt ændrede;
3) betalingsjagtarrangøren ikke fremsender rapport i henhold til § 11 samt § 16.
4) hvis betalingsjagtarrangøren ikke længere opfylder kravene fastsat i medfør af §8, stk. 1 og § 15, stk. 4.

 

Ikrafttræden

§ 22. Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. marts 2001.
Stk. 2. Samtidig ophæves Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 26 af 9. september 1993 om betalingsjagt og -fiskeri.

Grønlands Hjemmestyre, den 16. marts 2001.

Simon Olsen

/

Jørn Birk Olsen